10 dage i Skotland

De 10 dage i Skotland blev primært brugt på at måbe over hvor smukt landskabet er, og på at vandre af alle de stier vi kunne finde. Noget jeg vil anbefale alle der er på de kanter at give sig i kast med.

Fredag til søndag blev brugt i Edinburgh. Vi fik set slottet udefra, gået en tur i den hyggelige bydel Dean Village, drukket øl og tullede ellers bare lidt rundt på må og få imens vi ventede på at det skulle blive søndag, og det helt store eventyr startede. Nemlig en køretur på 6 timer i den “forkerte” side af vejen. Måske havde jeg forregnet mig i planlægningen, og blev lidt overrasket og angst da det gik op for mig at de antagede 3 timer altså var det dobbelte. Ret klassisk Stine-situation hvis jeg skal være ærlig.. Ikke helt så stor en smutter som visa eventyret, men lidt i samme boldgade..
Fredagens aftensmad var ikke noget at skrive hjem om, så det lader jeg være med.
Lørdag spiste vi frokost på farmers market: mutton pies fra damens egen farm og sausage rolls med venison og spicy lamb, virkelig lækkert!
Aftensmad fik vi på cumberland bar. Bangers and mash og fish n chips. Helt klassiske retter, lavet med kærlighed og gode råvarer.

Vi ankom til Isle of Skye søndag aften lige til solnedgang, og spiste i hotellets restaurant.
Mandag tog vi til the quiraing, der er et bjerg. Vi fandt en parkeringsplads helt oppe ved rutens start, så vores fine mini tog turen blev op af bjerget for os. 3 timer senere havde vi været hele vejen rundt om bjerget, inklusiv en tur op over tinden, igennem en ret stor, meget våd sky.

Tirsdag tog vi til fairy glen. En helt fortryllende eventyrdal som alle hobitter ville være misundelige på. Der var helt roligt, og eneste lyde var fårenes brægen og lyden af vandfaldet. Og naturligvis de kaskader af regnvand vi fik under vores besøg.
Vi spiste frokost og fik varmen på The dunvegan, et sted vi helt sikkert vil indlogere os på næste gang vi kommer til Isle of Skye! Fabelagtig mad, charmerende indretning og tjenere der gerne tog en sludder for en sladder med turisterne.
Efter lækre brætter med hhv lokal fanget fisk og skotsk ost, blev der klemt et stykke kage og noget kaffe ned, og turen gik nu til neist point. Her var smukt! Regnfuldt men smukt. Vi fik ikke set fyrtårnet pga blæst, kulde og regn, så det er klart på to do listen næste gang vi er i området.

Fairy Pools er navnet på en lang flod med adskillige vandfald. Fairy Pools blev besøgt på en dag med klar himmel. Vi satte igang på turistsporet, og var pludselig ved sporets ende, og besluttede hurtigt at vi ikke var klar til at stoppe vandreturen.
Vi endte på en 3,5 time og 9,3 km lang vandretur, og var ret klar til at tjekke ind på næste hotel!

Vi kørte over Skye broen til resten af Skotland, og ankom halvanden time senere til Corrigour lodge hotel. Stedet her fortjener meget mere end de 11 (!) anbefalinger i Michelin guiden de allerede har høstet.
Stedet er ejet af Christian, og blev i coronatiden bestyret udelukkende af hende og hendes søn Ian.
Forestil dig at være trådt lige lukt ind i Fru Hyacints bolig. Jeg lyver ikke når jeg skriver at jeg talte ihvertfald 6 forskellige blomstermønstre på værelset!
Hver morgen blev alle gæster serviceret meget coronasikkert i udestuen der havde udsigt til den lokale loch og de omkringliggende bjerge. Det var så vanvittigt idyllisk altså! Under morgenmaden chitchattede Ian med alle gæster, og spurgte hvad planerne var. Han kom meget gerne med råd og tips til must sees i helt området, de flotteste ruter at køre og steder at indtage sin frokost eller the/kaffe.
Vi følte os så meget hjemme at det var med vemod at vi tog afsked med de bedste værter jeg nogensinde har oplevet.

Det var også på hotellet her at vi fejrede min 32 års fødselsdag. Den startede med morgenvækning og fødselsdagssang fra min søde kæreste, fødselsdagsflag og gave på morgenbordet. Senere så vi harry potter toget i glenfinnan viadukten, tog på minihike og fik en fabelagtig aftensmad på hotellets restaurant. Menuen stod på lam med rosmarin, kartoffelmos, savoykål og rødvinsglace, efterfulgt af en perfekt tilberedt blødende chokoladekage med vaniljeis, ristede hasselnøddekerner og saltkaramel til. For fanden altså hvor var det lækkert!!

Lettere ramte af gårsdagens rødvinsindtag, gik turen fredag til Ben Nevis, Skotlands højeste bjerg. Vi havde solide madpakker med, og nogle var mere klar end andre på den forestående 6 timers vandretur. Indrømmet, jeg forsøgte måske et par gange at komme ud af hele projektet, for hvem fanden har nogensinde haft lyst til at bestige et bjerg?!
Men vi kom afsted, takket være Jesper der hurtigt gennemskuede mine vage forsøg på at trække tiden. På toppen sneede det, og lykkefølelsen over at have kommet hele vejen op, opvejede næsten de rystende ben og den iskolde vind. Vi fik taget et sejrsbillede, og nu gik turen ned igen til den burger og øl vi havde besluttet os for vi havde fortjent.

Dagen efter gik der længe før jeg turde stå ud af sengen. Frygten for hvor meget mine ben ville hade mig pga gårsdagens strabadser holdt mig i sengen til sidste øjeblik. Og med god grund. Føj for fanden altså!
Jeg har som nogle af de der læser dette måske ved, gået til boksning hvor træningen var hård, vedholdende og absolut ubarmhjertig. Og jeg troede at jeg derfor kendte smerte ved træning. Jeg er blevet klogere, og har aldrig i mit liv været så øm i mine lægmuskler, knæ og lårmuskler.
Da vi kom ned til morgenmaden, grinede Ian og sagde at det var det de kalder the John Wayne walk.
Vi fik slæbt os ud i bilen, og kørte til Loch Ness for at shoppe suvenirs, og at snuppe en vandretur ved Falls of foyers. En tur der blev foretaget i et meget roligt tempo.

Hele turen har jeg ævlet om hvor smukt der er, og jeg elsker alt fra bjernene til dalene og vandfaldene. Det er absolut ikke sidste gang jeg besøger hverken højlandet eller Isle of Skye!